Artikel top billede

PBS kendte godt til nets.dk-ejer inden navneskift

Allerede i 2007 blev PBS advaret af Patent- og Varemærkestyrelsen om, at der fandtes en webdesigner, der benyttede navnet Nets.

Læs også:PBS kræver domæne af webdesigner efter navneskift

Allerede i 2007 blev PBS gjort opmærksom på, at der fandtes en virksomhed med navnet Nets Web Design V/Sten Kristian Axelsen registreret under Branche 722200, udvikling af kundespecifikt software og konsulentbistand i forbindelse med software.

Det skete i forbindelse med en ansøgning om at få registreret navnet Nets som varemærke, hvilket fremgår af offentlig tilgængelig korrespondance mellem PBS og Patent- og Varemærkestyrelsen.

Alligevel vælger PBS selv at registrere Nets som varemærke under selv samme kategori.

Nu har PBS i forbindelse med virksomhedens navneskifte til Nets så tilsyneladende indledt en krig mod webdesigneren Sten Kristian Axelsen, som er indehaver af den før omtalte enkeltmandsvirksomhed.

Han har nemlig et domænenavn, som PBS gerne vil have fingrene i.

Der er tale om domænenavnet Nets.dk, som har været registreret af Sten Kristian Axelsen siden 2000.

Men det afholder åbenbart ikke PBS fra at indlede en sag mod den lille erhvervsdrivende for at få ham til at afstå sin webadresse.

Ved hjælp af telefonopkald og breve fra advokater, har PBS nu meddelt Sten Kristian Akselsen, at virksomheden vil gå til Klagenævnet for Domænenavne med henblik på at tvinge domænenavnet ud af hænderne på ham.

PBS vil ikke kommentere verserende sag

Hos PBS fortæller presseansvarlig Michael Juul Rugaard, at virksomheden ikke ønsker at kommentere den verserende sag, fordi man ikke ønsker at påvirke klagenævnets afgørelse.

"I klagesagen har vi redegjort for, hvorfor vi mener at have ret til domænet. Vores hoveddomænenavn er www.nets.eu, og det tror vi hurtigt vil blive kendt, især da Europa bliver Nets' hjemmemarked. Men vi vil selvfølgelig gerne have overdraget nets.dk, og det er også derfor, vi har bedt klagenævnet se på sagen," forklarer han.

Han forklarer endvidere, at navnet var en af grundstenene til samarbejdet mellem PBS og BBS, da de to virksomheder etablerede et fælles selskab ved navn Nets i 2007.

"Selskabet havde fokus på håndtering af korttransaktioner. For os har det stor symbolværdi at navnet nu videreføres for hele koncernen," siger han.

Sagen er på vej i Domæneklagenævnet - hvis I taber, hvad vil I så gøre?

"Hvis den situation skulle opstå, tager vi stilling til det til den tid," siger Michael Juul Rugaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere