Messis bror arresteret for ulovlig våbenbesiddelse (20. oktober)

 

Lionel Messis bror Matías Messi blev tidligt søndag morgen lokal tid arresteret i den argentinske by Rosario grundet våbenbesiddelse. Arrestationen fandt sted efter at politiet havde fået et anonymt tip. Matías Messi har tidligere været straffet for tyveri, vold og trusler.

 

Den 26årige bror til Barças berømte fodboldspiller bar en revolver kaliber 32 med fem projektiler i sit bælte uden at have våbentilladelse.

 

Dommeren satte dog Matías Messi på fri fod, men han kan forvente sig senere at skulle i retten anklaget for ulovlig våbenbesiddelse. Han risikerer op til fire års fængsel.

 

I alt har Leo Messi fire søskende og stammer fra byen Rosario. For en god ordens skyld skal det lige nævnes, at det ikke er Matías Leo er sammen med på billedet ovenfor.

 

Kilde: El País (Uruguay)

 

 

 

Denne nyhed er lagt på Barça.Dk 20-10-2008 20:10

 

Nyhedsoversigt