Maraton

The Great Wall Marathon i Kina
Maratonløb på Den Kinesiske Mur eller blandt savannens vilde dyr – Albatros' maratonløb er noget ud over det sædvanlige.

Hvad siger du til at løbe på Den Kinesiske Mur, gennem Grønlands hvide snelandskaber eller på den afrikanske savanne? Albatros’ maratonrejser giver dig altid en eventyrlig oplevelse og et løb ud over det sædvanlige!

Det hele begyndte i 1998, hvor Albatros Travels stifter og ejer, Søren Rasmussen, som led i en større Kinasatsning kom på ideen at lave et maratonløb på Den Kinesiske Mur. I samarbejde med daværende formand for Dansk Atletik Forbund, Thomas Thomsen, blev der valgt et egnet stykke af muren, og en rute blev målt op. Det følgende år stod 300 danskere klar til løbe de 42,195 kilometer på og omkring Den Kinesiske Mur i det første Great Wall Marathon. I de følgende år er deltagerantallet støt og roligt vokset til 2.500 fordelt på mere end 50 nationaliteter.

Adventure Marathon

Succesen i Kina førte flere løb med sig. I 2001 så The Polar Circle Marathon i Grønland dagens lys, 2005 blev starten på The Big Five Marathon i Sydafrika, i 2009 kom Petra Desert Marathon på kalenderen, og i 2013 blev det første Bagan Temple Marathon i Burma løbet blandt mere end 2.000 buddhistiske templer på den smukke Bagan-slette. I 2019 fik løberne for første gang chancen for at få deres hurtigste maratontid i Wolrd's Fastest Marathon i Sierra Nevada-bjergene i Spanien. Senest er der kommet to løb til på de nordlige breddegrader, nemlig Iceland Volcano Marathon i Islands vulkanlandskaber og Icefjord Midnight Marathon i Grønland, hvor både isbjerge og midnatssol følger dig på maratonruten.

Bagan Temple Marathon

Hele serien er blevet døbt Adventure Marathon og dækker over de ovenstående eksotiske – og udfordrende – løb. For Adventure Marathon-løbene gælder altid følgende:

  • Løberuten (på de klassiske 42,195 km) går gennem enestående omgivelser med særpræget natur eller kultur
  • Underlaget er delvist udfordrende at løbe på, som fx klippe, sand eller is, og det varierer undervejs
  • Ruten er fysisk krævende – enten med hårde stigninger og fald, i stor højde eller i ekstreme temperaturer

Deltagelse i løbene sker altid i forbindelse med en pakkerejse i det pågældende land, så du får mulighed for at opleve mere af den natur og kultur, som du besøger.

Rejserne til Albatros’ Adventure Marathon kan du finde på vores søsterside Albatros Adventure Marathon, hvor du kan læse mere om de forskellige løb og bestille din næste løberejse. Du kan også klikke dig direkte ind på dit favoritløbs hjemmeside herunder:

Great Wall Marathon
Big Five Marathon
Petra Desert Marathon
Polar Circle Marathon
Bagan Temple Marathon
World's Fastest Marathon
Icefjord Midnight Marathon
Iceland Volcano Marathon